Mens jeg lyttede til disse haarejsende Beskrivelser, virkede det saa stærkt paa min Indbildningskraft, at Sveden trængte sig frem, og det var mig næsten umulig at undertrykke et Angstens Raab; thi jeg syntes allerede at føle de fortabtes Pinsler. Saa talte Prædikanten m Livets Usikkerhed. Det ene Øjeblik kunde vi være her, det næste i Helvede; det Øjeblik kunde vi være paa Jorden, det næste i Himlen. Vilde vi foretrække Ildsøen og Djævlens Selskab, eller vilde vil vælge Himlens Lyksalighed og Englenes Selskab? Skulde vi høre de fortabte Sjæles Skrig og Forbandelser i al Evighed, skulde vi synge Jesus Lov og Pris for hans Trone?