Lige foran Lammet stod høje Bænke, hvorpaa der sad nogle Mennesker, som saa meget lykkelige ud. Himlens Lys bestraalede deres Ansigter, og de priste Gud og sang glade Takkesange, der lød lig Englemusik. Disse var de, som havde været fremme for Lammet, bekjendt sine Synder og erholdt Tilgivelse, og nu ventede de forhaabningsfuldt paa en eller anden herlig Begivenhed.