Endelig naaede vi det sidste Trin og stod foran en Dør. Her bød min Fører mig at lade de Sager, jeg havde bragt med mig, blive; Jeg lagde dem da ned, hvorpaa han aabnede Døren og bad mig træde indenfor. I et Øjeblik stod jeg foran Jesus. Man kunde ikke taget fejl af dette yndige Ansigt; Det milde og majestætiske Udtryk kunde ikke tilhøre nogen anden. Da han rettede Blikket paa mig, vidste jeg straks, at han kjendte til enhver Omstændighed i mit Liv og alle mine indre Tanker og Følelser.