Min Fører aabnede nu Døren, og vi gik ud begge to. Han bød mig samle op igjen de Sager, jeg lod blive udenfor. Derefter gav han mig en grøn Snor, tæt sammenbundet. Han sagde at jeg skulde forvare den tæt ved hjertet, og nar jeg vilde se Jesus, tage den fra Barmen og strække den ud, saa langt den vilde naa. Han bad mig passe nøje paa, ikke at lade den ligge sammenvundet for længe; thi da kunde der komme Knuder paa den, og den vilde blive vanskelig at rede ud. Jeg lagde Snoren nærmest mit Herte og steg ned ad den smalle Trappe, idet jeg prisede Gud og fortalte alle dem, jeg mødte, hvor de kunde finde Jesus. Denne Drøm gav mig Haab. Den grønne Snor fremstillede i mine Tanker Troen, og det begyndte at blive klart for mig, hvad det vilde sige enfoldigt at forlade sig paa Herren.