Herrens Aand hvilede over mig med en saadan Kraft, at det var mig umuligt at gaa hjem den Aften. Da jeg den følgende Dag kom hjem, var der sket en stor Forandring i mit Sind. Det syntes, som om jeg neppe kunde være den samme person, der gik hjemmefra den foregaaende Aften. Dette Skriftsted randt mig stedse i tanker: "Herren er min hyrde, mig skal intet fattes." En stille Glæde fyldte mit Hjerte, idet jeg gjentog disse Ord for mig selv.