Den Fred og Lykke, jeg nu nød, stod i en saa skarp Modsætning til min forhenværende Fortvivelse og Angst, at det forekom mig, at jeg var bleven udfriet af Helvede og overført til Himlen. Ja, jeg kunde prise herren for det Uheld, der havde været mig en saa haard Prøve, fordi det tjente til at fæste mine Tanker paa Evigheden. Da jeg af naturen var stolt og gjerne vilde frem ti verden, vilde jeg vanskelig have givet mig Hjerte til Jesus, om ikke denne Ulykke havde afskaaret mig i en vis Grad fra Verdens Ære og Forfængelighed.