En kort Tid efter at jeg havde erholdt denne store Velsignelse, overvar jeg en Opbyggelse i Kristenkirken, hvor Ældste Brown var Pastor. Han opfordrede mig til at berette om min Erfaring; og jeg kunde ikke alene udtale mig frit og uden Undseelse, men følte mig lykkelig ved at aflægge mit enfoldige Vidnesbyrd om Jesu Kjærlighed og omtale, hvilken Fryd der strømmer ind i Sjælen, naar herren benaader os. Idet jeg med bøjet Hjerte og Taarefyldte Øjne talte herom, syntes min Sjæl at blive dragen hen imod Himlen i Lov og Taksigelse. Herrens Velsignelse gjorde Hjerterne bøjelige; mange græd, og andre prisede Gud.