Nogle Maaneder henrandt efter denne Samtale, for jeg hørte mere angaaende denne Lære; men i Mellemtiden havde mine Tanker dvælet meget ved dette Emne. Da jeg nu hørte denne Lære offentlig forkyndt, troede jeg, det var Sandhed. Da dette Lys angaaende de dødes Søvn straalede ind i mit Sind, forsvandt den Uklarhed, der havde raadet med Hensyn til Opstandelsen, og denne Begivenhed blev af saa megen større Vigtighed for mig. Jeg var ofte bleven foruroliget i mine tanker ved Forsøget paa at harmonere Læren om de retfærdiges Belønning og de ugudeliges Straf straks efter Døden med Læren om en fremtidig Opstandelse og Dom. Dersom Sjælen ved Døden gik hen til evig Lyksalighed eller ogsaa evig Kval, hvilken Nødvendighed var der da for Legemets Opstandelse?