Alle i vor Familie var interesserede i læren om Kristi snare Gjenkomst. Min Fader havde længe været anset som en af Metodist-menigheden Støtter paa dette Sted, hvor vi boede, og alle i Familien havde været levende Medlemmer, men vi holdt ikke vore nye Anskuelser hemmelige, skjønt vi ikke søgte at tvinge dem ind paa andre. Vi nærede venlige Følelser mod Menigheden. Alligevel kom Metodistprædikanten for at underrette os om, at vor Lære og Motodismen ikke kunde gaa tilsammen. Han udspurgte os ikke om Grunden for vor Tro, ej heller fremførte han noget Bevis fra Bibelen for, at vor Lære var vildfarende; men hans sagde, at vi havde antaget en ny og ukjendt Lære, som Metodistkirken ikke kunde anerkjende.