Gudfrygtighedens surdej har ikke aldeles tabt sin kraft. Når faren og vanskeligheden for Menigheden er størst, vil den lille skare, der vandrer i lyset, sukke og jamre over de vederstyggeligheder, som sker i landet; men deres bønner vil især opstige for Menigheden, fordi dens Medlemmer ter sig lig Verden. Disse få trofaste sjæles alvorlige bønner vil ikke være forgæves. Når Herren kommer som en Hævner, vil han også komme som alle deres Beskytter, der har bevaret Troen og holdt sig selv ubesmittede af Verden. Da er det, at Gud skal skaffe sine udvalgte ret, dem, som råber til ham dag og nat, endog han er langmodig imod dem.