På den tid, da Gud udøser sin vredes straffedomme, vil disse ydmyge, fromme Kristi Efterfølgere udmærkes frmfor de øvrige i verden; thi deres sjæleangst vi give sig tilkende ved jammer og tråd, blandet med Irettesættelser og Advarsler. Medens andre søger at skfule det herskende Onde og undskylde den store Ugudelighed, som råder overalt, vil de, som er nidkære for Guds Ære og har omsorg for sjæles Frelse, ikke være uvirksomme for nogen pris. Disse retfærdige sjæle ængster sig dag for dag over de uretfærdiges vanhellige Gerninger og omgangelse. De kan ikke standse ugudelighedens strøm, og derfor besværes de af sorg og frygt. De sørger over, at religionen bliver foragtet af dem, som har haft så stor lys. De ængstes over, at forfængelighed, gerrighed, egennytte og bedrag af næsten enhver slags findes i Menigheden. Guds Ånds Advarsler tilsidesættes, medens Satans Tjenere fryder sig. Herren vanæres, og Sandheden taber sin Kraft. De, som ikke er bedrøvede over sit eget åndelige forfald eller sørger over andres synder, vil lades uden Guds Segl. herren befaler sine sendebud, mændene med det ødelæggende våben: "Gå igennem Staden efter ham og slå ned; jeres øjne skal ikke spare, og I skal ikke skåne.Gamle mænd, unge Karle og Jomfruer og små børn og kvinder skal I slå ihjel, så at de udryddes; men rør ikke nogen, på hvem tegnet er, og begynd fra min Helligdom af. Og de begyndte med de gamle mænd, som var foran huset."