Mod, standhaftighed, tro og en fuld forvisning om, at Herren vil frelse, erholdes ikke i et øjeblik. Disse nådegaver erholdes gennem årelang erfaring. Guds børn er vedblevet med at besegle sin skæbne ved et liv i hellig omgængelse og urokkelig fasthængen ved det gode. De vidste, at de måtte stride hårdt mod de ytallige fristelser, som omringede dem, om de ikke skulle blive overvundne. De følte, at de havde en stor gerning at udrette, at de nårsomhelst kunne fp befaling til at aflægge rustningen, og det ville blive dem til evig tab, hvis deres liv skulle udslukkes, uden at de havde udrettet sin gerning. Med begærlighed antog de lyset fra Himlen, ligesom de første Disciple modtog det af jesus. Når disse første Kristne blev forviste til bjerge og ørkener, når de blev kastede i mørke fængsler for at dø af hunger, kulde og pinsler, når martyrdøden syntes at være den eneste måde, hvorpå de kunne undsluppe fra sin elendighed, da frydede de sig over, ar de blev agtede værdige til at lide for Kristus, som blev korsfæstet for deres skyld. Deres væredige eksempel vil tjene til trøst og opmuntring for Guds folk på det sidste, der skal gennemgå en sådan trængsels tid, som aldrig har været.