Min Mand var lige foran mig. Store Sveddraaber rullede ned fra hans Pande. Aarene paa Nakken og Tindingerne var dobbelt saa store som sædvanlig, og en undertrykt, ængstlig Stønnen undslap ham. Svenden rullede ned fra mit Ansigt, og jeg grebes af en Ængstelse, som jeg aldrig før havde erfaret. En frygtelig Kamp laa foran os. Alle de Gesværligheder, vi havde gjennemgaaet paa Rejsen, vilde ikke være os til nogen Nytte, om det slog fejl for os her. Lige foran os paa anden Siden af Svælget laa en dejlig mark bevokset med Græs omkring seks Tommer højt. Jeg kunde ikke se Solen, men klare, milde Lysstraaler lig fint Guld og Sølv oplyste Marken. Der var intet, jeg havde set paa Jorden, som kkunde sammenlignes med denne Mark, hvad Ynde og Herlighed angaar.