Da tænkte vi paa dem, som ikke havde vænnet sig til Savn og Gjenvordigheder. Hvor var de nu? De var ikke i vort Selskab. Ved enhver Hindring var der nogle, som blev tilbage, og kun de, der havde vænnet sig til Gjenvordigheder, holdt ud. Lidelserne paa Vejen gjorde disse kun endnu mere begjærlige efter at naa frem til Enden. Faren for at falde ned fra Stien blev stedse større. Vi trængte os tæt op til den hvide Væg, men kunde dog ikke faa helt Fodfæste paa Stien, thi den var for smal.