Endelig kom vi til et stort Svælg, hvor Stien endte. Der var nu intet, hvorpaa vi kunde sætte vore Fødder og hvile. Vi maatte kun stole paa Rebene, der havde tiltaget i Tykkelse, indtil de var i omfang som vore Legemer. Her blev vi for en Tid sat i Forlegenhed. Frygtagtigt hviskede vi til hverandre: "Hvad er Rebet bundet fast i?"