Det er Gud, som holder sjælenes skæbne i sin hånd. Han lader sig ikke attid spotte; han tåler ikke spøgen for bestandig. Hans domme ses allerede på jorden. Frygtelige stormvinde efterlader fød og ødelæggelse i sit spor. Den fortærende ild fejer over de store skove og lægger de tæt befolkede Byer i aske. De, der færdes på det store dyb, er udsætte for orkaner og skibbrud. De, der rejser på landforden, trues af vandheld og usykke, Der er ødelæggende hvirvelvinde, jordskælv i hurtig rækkefølge, sværd og hungersnød. Og alligevel forbliver menneskenes Hjertet forhærdet. De agter ikke på Guds varsler. De vil ikke søge ly, hvor den eneste sikre tilflugt er at finde under den truende storm.