Brødre og Søstre, mange af eder undlader at tage Del i Værket, idet I undskylder eder med, at i er udygtige til at arbejde for andre. Men gjorde Gud eder saa udygtige? Er i ikke bleven udygtige, fordi I har været uvirksomme og er vedbleven paa den Maade af eget Valg? Har ikke Gud givet eder i det mindste én talent, som I skulde anvende, ikke til eders egen Fordel, men til ære for ham? Har I som lejede Tjenerne forstaaet den Forpligtelse, der paahviler eder med at bringe ham Renter ved en forstandig Anvendelse af den eder betroede Kapitel? Har I ikke forsømt Lejligheden til at udvikle eders Evner i den Retning? Det er kun alt for sandt, at der er faa, som har havt nogen rigtig Forstaaelse af sit Ansvar overfor Gud. Deres kjærlighed, Omtanke, Fremsyn, Indsigt, Handlekraft og enhver anden Evne er bleven anvendt i Egennyttens Tjeneste. I har udvist større Visdom i det ondes tjeneste end i Guds Sag. I har forvendt, forødt, ja fordunklet eders Evner ved eders virksomme Deltagelse i verdslige Affærer og Forsømmelse af Guds Gjerning.