Ved Sabbatens Begyndelse den 5te jan. 1849 holdt vi Bøn i Broder Beldens Familie i Rocky Hill, Conn. Den Helligaand kom over os, og jeg fik et Syn af det allerhelligste, hvor jeg saa Jesus, der endnu gik i Forbøn for Israel. Nedentil paa hans Klædning var der en Bjælde og et Granatæble, en Bjælde og et Granatæble, Der saa jeg, at Jesus ikke vilde forlade det allerhelligste, før alles Skjæbne var afgjort, enten til Frelse eller Fortabelse, og til at Guds Vrede ikke kunde udøses, før Jesus havde afsluttet sit værk i det allerhelligste, afført sig sin Præstedragt og iført sig Hævns Klæder. Da vil Jesus ophøre at staa mellem Faderen og Menneskene, og Gud vil ikke længere tie, men udøse sin Vrede over dem, der har forkastet hans Sandhed. Jeg saa, at nationernes Vrede, Guds Vrede og Tiden for de dødes Dom var særskilte Begivenheder, der fulgte paa hverandre, og tillige, at Mikael ikke var fremstaaet, og at den Trængsels Tid, saa stor som aldrig har været før, ikke endnu havde taget sin Begyndelse. Nationerne vredes nu, men naar vor Ypperstepræst har tilendebragt sit Værk i Helligdommen, vil han staa frem, iføre sig hævns Klæder, og da vil de syv sidste Plager blive udgydt.