Jeg saa, at de fire Engle vilde holde de fire Vinde, indtil Jesu Værk i Helligdommen var fuldbragt; og da vil de syv sidste Plager blive udgydt. Disse Plager gjorde, at de ugudelige gav sin vrede mod de retfærdige frit Løb; de troede, at vi havde ført Guds Domme over dem, og at dersom de blot kunde udrydde os af Jorden, saa vilde Plagerne ophøre. Der udgik en Befaling om at ihjelslaa de hellige, og dette gjorde, at vi raabte Dag og Nat om Befrielse. Dette var Trængslens Tid for Jakob. Da raabte alle de hellige i sin Sjæleangst, og de blev befriede ved Ruds Røst. De 144 000 randt Sejr. Deres Ansigt skinnede af Guds Herlighed. Da fik jeg Øje paa en Skare, som højlydt jamrede sig over sine Kvaler. Paa deres Klæder stod der med store Bogstaver: "Du er vejet paa Vægtskaaler og funden for let." Jeg spurgte, hvem disse var. Englen sagde: "Det er dem, der engang holdt Sabbaten og har sluttet igjen." Jeg hørt dem raabe med høj Røst: "Vi har troet paa dit Komme og forkyndt det med Kraft." Og medens de talte, faldt deres Blik paa Skriften paa Klæderne, og der hørtes en lydelig Jamren. Jeg saa, at de havde drukket af det klare Vand og gjort Resten grumset med sine Fødder – traadt Sabbaten under Fødder – og derfor var det, de var vejede paa Vægtskaaler og funden for lette.