De, der har Adgang til Kristus ved Troen, har et vigtigt værk at udføre. Nu er det Tiden at gjøre Brug af vor Arms Styrke. Davids Bøn bør være både Prædikanters og Lægmænds Bøn: "Det er Tid, at Herren gjør noget; de har brudt din Lov." Lad herrens Tjenere græde mellem forhallen og Alteret og sige: "Herre, spar dit Folk, og giv ikke din Arv hen til Skjændsel." Gud har altid hjulpet sit Folk i deres største Nød, når det så ud, som om alt var tabt. Onde Menneskers, Sandhedens Fjenders Anslag er hans Forsyns styrelse Underlagt. Han kan bevæge Statsmænds Hjerter. De urolige og utilfredse, Hadere af Gud, hans Sandhed og hans Folk, kan han bøje som Vandække, som han finder det tjenligt. Ved bønnen kan den Almægtiges arm flyttes. Han, der driver Stjernerne på Himlen frem i deres rette Baner, ha, hvis Ord behersker Bølgerne på de store Hav, - han, Almagtens Ophav, vil også virke for sit folk Befrielse, hvis de påkalder ham i Tro. Han vil holde Mørkets Magter tilbage, indtil Advarslen har lydt for Verden, og alle, der vil give agt på den, står beredte for Kampen.