Derefter blev Himlens Herlighed fremstillet for mig, den Skat, der er bevaret for de trofaste. Alting var elskeligt og herligt. Englene sang en dejlig Sang, hvorefter de standsede, tog de skinnende Kroner af sig og kastede dem ned for den elskede Jesu Fødder og råbte med yndig Stemme: "Ære, Halleluja!" Jeg stemte i med i deres Sange af Lov og Pris til Lammet, og hver Gang jeg oplod min Mund for at love ham, havde jeg en uudsigelig Fornemmelse af den Herlighed, som omgav mig. Det var en over al Måde evig Vægt af Herlighed. Englen sagde: "Den lille Levning, som elsker Gud og holder hans Bud og viser Troskab til Enden, vil glæde sig ved hans Herlighed og altid være Jesus nær og synge sammen med de hellige Engle."