Jeg saa, at hele den himmelske Hærskare af Engle med Undren betragtede Herlighedens Konges Lidelse og Død. Men jeg saa, at de ikke undrede sig saa meget over at se Livets og Herlighedens Herre, som havde opfyldt al Himlen med Fryd og Herlighed, synderbryde Dødens Baand og fremkomme af Gravens mørke Fængsel som en triumferende Sejrherre. Hvis der en af disse Begivenheder skulle ihukommes ved en Hviledag, saa burde det være Korsfæstelsen. Men jeg saa, at Gud ikke ved nogen af disse Begivenheder havde en Hensigt at forandre eller afskaffe sin Lov, men at de derimod staar som stærke Beviser paa dens Uforanderlighed. |