Hver af disse vigtige Begivenheder har sin tilsvarende Ihukommelse. Ved Deltagelse i Herrens Nadver, ved Brødet og Vinen, vi nyder, forkynder vi Herrens Død, indtil han kommer. Hans Lidelse og Død kommer derved til at staa levende i vor Erindring. Og Kristi Opstandelse ihukommes derved, at vi bliver begravne med ham ved Døden og opstaar af Daabens Vande i Lighed med hans Opstandelse for at vandre i et nyt Levnet.