Jeg saa en saare stor Skare, som bekjendte sig til at være Kristne, men Gud anerkjendte dem ikke som sine. Han havde intet Behag i dem: Satan syntes at te sig religiøs og vilde gjerne, at Folk skulde tro, de var Kristne. Han ønskede endogsaa, at de skulde tro paa Jesus, hans KOrsfæstelse og hans Opstandelse. Djævelen og hans Engle tror alt dette og Skjælver. Men dersom denne Tro ikke frembringer gode Gjerninger og leder dem, der bekjender sig til den, til at efterligne Kristus i hans selvfornægtende Liv, saa foruroliges Satan ikke derover; thi saadanne er blot Kristne af Navn, mens Hjertet endnu er kjødeligt, og han kan bruge dem i sin Tjeneste endog bedre, end om de ikke bekjendte sig til at være religiøse. De skjuler sin Ufuldkommenhed under Kristennavnets Dække, vandrer efter sin syndige Natur uden at have overvundet sine onde Lyster. Derved faar de vantro Lejlighed til at bespotte Kristus paa Grund af disse Navnkristnes Ufuldkommenheder, og det bevirker, at de, som er virkelige Kristne, bliver førte i Vantrygte.