Vi var rådvilde og skuffede; men dog opgav vi ikke vor Tro. Mange holdt endnu fast ved Håbet om, at Jesus ikke vilde tøve længe; Herrens Ord kunde ikke stå fejl. Vi følte, at vi havde gjort vor Pligt; vi havde levet i Overensstemmelse med vore dyrebare Tro. Vi blev skuffede, men ikke modløse. Tidernes Tegn viste, at alle Tings Ende var nær forhånden. Vi måtte våge og altid være beredte til at møde vor Mester. Vi måtte vente med Håb og Fortrøstning og ikke forsømme at samles til fælles Undervisning, Opmuntring og Trøst, så at vort Lys kunde skinne i Verdens Mørke.