Jeg saa ned i Skrinet, men mit Blik blændedes af Synet. De skinnede med ti Gange støre Glans end før. Jeg tænkte paa, at de var bleven slebet i Sandet af Fødderne af de ugudelige, der havde spredt dem ud og traadt dem i Støvet. De blev ordnede saa smukt i Skrinet, hver paa sin Plads, uden nogen tilsyneladende Vanskelighed, af den Mand, som lagde dem deri. Jeg begyndte at raabe af Glæde, og ved Raabet vaagnede jeg.