Englen fra Himlen kom til Johannes i Majestæt, og hans Ansigt straalede af den overvættes Herlighed fra Gud. Han aabenbarede for Johannes overmaade vigtige og interessante Begivenheder i Guds Menigheds Historie og viste ham de farlige Kampe, som Guds BØrn skulde gjennemgaa. Johannes saa dem gjennemgaa Ildprøver, hvorved de blev lutrede og prøvede, og derpaa sejre og til sidst blive frelste i Guds herlige Rige. Englens Ansigt oplystes af Glæde og straalede herliget, idet han viste Johannes Guds Menigheds endelige Sejr. Da Apostlen skuede Menighedens endelige Forløsning, blev han saa henrykt ved Synets Herlighed, at han i dyb Ærefrygt faldt ned for Englens Fødder for at tilbede ham. Men det himmelske Sendebud løftede ham straks op, irettesatte ham mildt og sagde: "Gjør det ikke! Jeg er din Medtjener og dine Brødres, som har Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu vidnesbyrd er Profetiens Aand." Derpaa viste Englen Johannes den himmelske Stad i al dens Pagt og blandende Herlighed; og aldeles henrykt og overvældet glemte denne Engelens forrige Befaling og faldt atter ned for at tilbede for hans Fødder. Atter siger Engelen ti ham: "Gjør det ikke; thi jeg er din Medtjener og dine brødres, Profeternes, og deres, som bevarer denne Bogs Ord; tilbed Gud!"