Jeg saa Guds Folk glade i Haabet vente paa sin Herre. Men Gud havde til Hensigt at prøve dem. Han havde skjult en Fejl for dem i Beregningen af de profetiske Tidspunkter.*) De ventende opdagede ikke denne Fejl, og selv ikke de lærde, som modstod Læren om den bestemte Tid, opdagede den. Det var Guds Hensigt, at hans Folk skulde blive skuffet. Tiden udløb, hvorved de, der i glad Forhaabning, havde ventet paa sin Frelser; blev bedrøvede og modløse, medens de, der vel havde antaget Budskabet, min ikkke havde elsket Jesu Aabenbarelse, glædede sig over, at han ikke kom paa den forventede Tid. Deres Bekjendelse havde ikke paavirket Hjertet og omdannet Livet. Skuffelsen aabenbarede, hvad der boede i deres Hjerter. De var de første, der begyndte at spotte de sørgende og skuffede, som virkelig elskede sin Frelsers Aabenbarelse. Jeg saa, at Gud i sin Visdom prøvede sit Folk, for at det kunde aabenbares, hvem der vilde falde fra i Prøvens Stund.