To yndige Keruber, en ved hver Ende af Arken, stod og udbredte Vingerne over den. Den enes Vinger berørte den andens lige over JesuHoved, idet han stod foran Naadestolen. Deres Ansigter vendte mod hinanden, og deres Øjne var vendte nedad mod Arken. De repræsenterede hele Englehæren, som med Interesse betragter Guds Lov. Mellem Keruberne var et Guldrøgelseskar; og idet de helliges Bønner, opsendte i Tro, steg op for Jesus, og han frembar dem for sin Fader, opsteg en Sky af Vellugt, der saa ud som Røg af de skjønneste Farver. Ovenover hvor Jesus stod foran Arken, var en overmaade skinnende Herlighed, som jeg ikke kunde beskue; det havde Udseende af at være Guds Trone. Idet Røgelsen steg op for Faderen, straaledes Jesus af Herligheden fra Tronen, og fra ham kastedes Straalerne ud over dem, hvis Bønner var stegne op lig vellugtende Røgelse. Et herligt Lys omgav Jesus og bestraaledede Naadestolen, og Templet blev opfyldt af Herlighed. Jeg kunde ikke længe udholde at betragte denne usædvanelige Glans. Den kan ikke beskrives med Ord. Jeg blev overvældet og vendte mig bort fra Scenens Vælde og Herlighed.