Det blev fremstillet for mig, at Levningen af Guds Folk fulgte Jesus ind i det allerhelligste og saa Arken og Naadestolen, og at de blev helt indtagne af dens Herlighed. Jesus opløftede da Laaget paa Arken, og see, der var Sten tavlerne med de ti Bud skrevne paa dem. De begynder at læse de levende Ord, men farer skjælvende tilbage, idet de ser, at et klarere Lys skinner over det fjerde Bud end over de andre ni, og at det er omringet af en herlig Straalekrans. De opdager intet der, som antyder, at Sabbaten er bleven afskaffet eller forandret til den første Dag i Ugen. Budet lyder netop saaledes, om Gud højtidelig under Lysn og Torden kundgjorde det paa Bjerget. Det er det samme, som da Gud selv skrev det paa Stentavlerne: "Seks Dage skal du arbejde og gjøre al din Gjerning; men den syvende Dag er Sabbat for Herren, din Gud." Det forundrer dem at se, med hvilken Omhy de ti Bud bevares. De ser, at de stilles nær ved Jehovah, og at hans Herllighed overskygger og bevarer dem. De indser, at de har traadt det fjerde Bud under Fødder og helligholdt den Dag, der er overleveret os fra Hedninger og Paver, i Stedet for den Dag, som Jehovah helligede. De ydmyger sig for Gud og angrer sine forrige Overtrædelser.