Da blev alles ansigter blege, og deres, som Gud havde forkastet, skijtede farve. Da råbte vil alle: "Hvem kan blive stående? Er min Kfortel pletfri?" Englene sluttede med at synge, og en højtidelig stilhed indtrådte; da sagde Jesus:" De, som har rene hænder og et rent hjerte, skal bestå; min nåde er jer nok." Ved disse ord oplystes vor ansigter, og glæde fyldte ethvert hjerte. Englene istemte atter sangen, højere en tilforn, medens skyen kom endnu nærmere jorden. Derpå lød Jesu Basun, idet han siddende på skyen, klædt i ildlue , nærmede sig jorden. Han betragtede de hensovede helliges grave og opløftede derpå sine øjne og hænder mod hemmelen og råbte: Vågn op! Vågn op! Vågn op! I, som sover i støvet, stå op! Da skete der et stort jordskælv. Gravene åbnedes, og de døde kom frem iførte Ydødelighed. De 144,00 råbte : Halleluja! idet de genkendte sine venner, som døden havde bortrevet fra dem, og i samme øjeblik blev vi forandrede fra dødelige til udødelige og rykkedes hen tilligemed dem for at møde Herren i luften.