Vi gik alle hen og satte os under træet for at betragte stedets herlighed. Da kom brødrene Fetdh og Stodman, der havde prædiket rigets Evangelium, og hvem Gud hande lagt i Graven for at frelse dem, hen til os og spurgte os om, hvad vi havde gennemgået, medens de sov. Vi forsøgte at genkalde i Erindringen nogle af vore hårdeste prøver; men de syntes os alle så ubetydelige i sammenligning med den over al nåde evige og vægtige herlighed, som omgav os, at vi ikke kunde omtale dem, og vi råbte alle: Halleluja, Himlen er billig nok!" og slog på vore Guldharper, så Himlens Hvalvinger genlød af den herlige musik. |