Naar disse saakaldte Kristne læser om Martyrernes Lidelser, bevæges de til Taarer. De undrer sig over, at Menneskene nogensinde kunde blive saa forhærdede, at de kunde øve slig Grusomhed mod sine Medmennesker. Og dog er de, der tænker og taler saaledes, samtidig beskjæftigede med at holde Mennesker i Slaveri. Og ikke nok hermed, men de skiller Slægtningen og Søskende fra hverandre og øver et grusomt Tryk over sine Medmennesker. De kan paaføre dem de mest umenneskelige Pinsler med ligesaa stor Grusomhed, som Papisterne og Hedningerne udviste mod Kristi Efterfølgere. Engelen sagde: "Det skal gaa Hedningerne og Papisterne taaleligere paa den Dag, da Herren udøser sine Straffedomme, end slige Mænd." De undertryktes Raab har naaet til Himlen, og Englene forbauses ved de utallige, grusomme Lidelser, som Mennesker, skabte i Guds Billede, paafører sine Medmennesker. Engelen sagde: "Undertrykkernes Navne er skrevne med Blod, overstregne med smertelige, brændende Taarer. Guds Vrede ophører ikke, førend dette Oplysningens Land har drukket hans grumme Vredes Bæger til sidste Draabe,f røend han har gjengjældt Babylon dobbelt. Betal hende, som hun har betalt eder og gjengjæld hende dobbelt efter hendes Gjerninger; Skjænk hende dobbelt i den Kalk, som hun har skjænket med!"