Det Lys, der omgav Guds ventende Folk, trængte ind allevegne, og de i Kirkerne, som havde noget Lys, og som ikke havde hørt og forkastet de tre Budskaber, adlød Formaningen og forlod de faldne Kirkesamfund. Mange var opvoksede til en Alder, da de selvom var ansvarlige, siden disse Budskaber blev forkyndt, og Lyset skinnede for dem, og de havde Anledning til at vælge Livet eller Døden. Nogle valgte Livet og forenede sig med dem, der ventede paa sin Herre og bevarede alle Guds Bud. Det tredje Budskab skulde udføre sit Værk; det skulde prøve alle, og de oprigtige skulde kaldes bort fra de faldne Kirkesamfund. De oprigtige følte sig ligesom nødt til at antage Sandheden, medens Guds aabenbarede Kraft indgjød deres vantro Slægtningen og Venner Frygt, saa de ikke vovede at hindre dem, der følte, at Guds Aand paavirkede dem, ej heller havde de Kraft til at gjøre det. Den sidste Indbydelse lød endog for de stakkels Slaver, og de gudfrygtige blandt dem udbrød i Glædessange, fordi der var Udsigt til, at de snart skulde erholde en herlig Befrielse. Deres Ejere kunde ikke holde dem tilbage. De forblev tause paa Grund af Frygt og Forbauselse. Kraftige Mirakler blev udførte, de syge blev helbredede, og Tegn og Undergjerninger fulgte de troende. Herren var med i Værket, og enhver hellig fulgte sin Samvittigheds Overbevisning uden Frygt og uden Hensyn til, hvad Følgerne vilde blive, og de forende sig med dem, der holdt alle Guds Bud, og med Kraft udbredte de den tredje Engels Budskab. Jeg saa, at dette vil afsluttes med en Kraft, der langt overgaar Midnatsanskriget.