Idet Jesus drog ud af det allerhelligste, hørte jeg Klangen af Bgjælderne paa hans Kappe; Og da han forlod dette Sted, lagde der sig en mørk Sky over Jordens Indbyggere. Der var ikke længere nogen Talsmand mellem syndige Mennesker og en fortørnet Gud. Medens Jesus stod mellem Gud og syndige Mennesker, var der noget, som holdt Menneskene i Ave, men da han ophørete at staa som Mellemmand mellem Menneskene og Faderen, var der intet mere, som holdt dem i Ave. De ubodfærdige var nu helt under Satans Herredømme. Det var umuligt, at Plagerne kunde blive udgydte, saa længe Jesus gjorde Tjeneste i Helligdommen; men da han havde fuldendt sin Tjeneste der, og hans Midlergerning for Menneskene var ophørt, var intet, som længere kunde holde Guds Vrede tilbage, og den bryder løs med Heftighed over den ubeskyttede, skyldige Synder, der har ringeagtet Frelsen og ikke gieet Agt paa Guds Raad. I denne frygtelige Tid, efter at Kristus sluttede sin Gjerning som Forbeder, levede de Hellige for den hellige Guds Aasyn uden nogen Midler. Enhver Sag var for stedse afgjort, enhver af de frelste var talt. Jesus tøvede et Øjeblik i den første Afdeling af den himmelske Helligdom, og de Synder, der var bleven bekjendte, medens han var i det allerhelligste, blev lagt paa Satan, Syndens Ophavsmand, der maa lide Straffen for dem.