Jeg blev vist tilbage til den trofaste Noah. Da Regnen faldt, og Vandfloden kom, var Noah og hans Familie gaaet ind i Arken, og Herren havde lukket døren. Noah havde med Troskab advaret Verdens Beboere, som levede før Syndfloden, skjønt de havde forhaanet og bespottet ham. Og da Regnen faldt paa Jorden, og den ene efter den anden var i færd med at drukne, saa de Arken, som de havde gjort Nar af, sejle i Sikkerhed paa Vandene med den trofaste Noah og hans Familie vel forvaret. Paa en lignende Maade saa jeg at Herren vilde frelse sit Folk, som i Troskab varslede Verden om den tilkommende Vrede. Herren vilde ikke tillade de ugudelige at ødelægge dem, der forventede at blive forvandlede, og som ikke vilde adlyde Dyrets Befaling eller modtage dets Mærke. Jeg saa, at det vilde behage Satan og hele hans onde Hær og alle, som hader Gud, hvis det blev de ugudelige tilladt at ødelægge de hellige. Hvilken Sejr vilde det ikke blive for hans fantastiske Majestæt i den sidste afgjørende kamp at faa Magt over dem, der saa længe havde ventet at beskue ham, som de elskede! De, som har gjort sig lystige over, at de hellige skulde fare op, skal bevidne Herrens Omsorg for sit Folk og beskue deres herlige Forløsning.