Det var ved Midnat, at Herren valgte at befri sit Folk. Medens de ugudelige spottede dem, som Solen pludselig kom til Syne, skinnende i sin styrke, og Maanen stod stille. De ugudelige betragtede dette skue, og Maanen stod stille. De ugudelige betragtede dette Skue med Forbauselse, medens de hellige skuede Tegnene paa deres Befrielse med hellig Glæde. Tegn og undere fulgte hurtigt paa hverandre. Alt syntes at være kommet ud af sin naturlige Orden. Floderne ophørte at ringe. Mørke, tunge Skyer vist sig og drev mod hverandre. Men der var ét aabent, herligt Sted, hvorfra Herrens Røst lød lig mange Vandes lyd og rystede Himlen og Jorden. Der skete et stort Jordskælv. Gravene aabnedes, og de, som var døde i Troen under den tredje Engels Budskab, og som havde holdt Sabbaten, kom frem herliggjorte fra sine Støvhytter for at høre den Fredspagt, som Gud skulde stifte med dem, der havde holdt hans Lov.