Himlen aabnede og lukkede sig og var i Bevægelse. Bjergene skjalv som et Rør i vinden og kastede ud ujævne Klippestykker overalt omkring. Havet sydede som en Gryde og udspyede Stene paa Landet. Og idet Gud kundgjorde Dagen og Timen, da Kristus skulde komme, og overgav den evige Pagt til sit Folk, udtalte han en Sætning, og standsede saa, medens ordene rullede ud over Jorden. Guds Israel stod med Øjnene rettede opad og lyttede til Ordene, idet de kom fra jehovas Mund og rullede over Jorden lig det stærkeste tordenbrag. Det var overmaade højtideligt! Ved Slutningen paa hver Sætning raabte de hellige: Ære! Halleluja! Deres Ansigter var oplyste af Guds Herlighed ligesom Moses’ Ansigt, da han steg ned af Sinai. De ugudelige kunde ikke se paa dem paa Grund af den store Herlighed. Og da den evige Velsignelse lystes over dem, der havde æret Gud ved at helligholde hans Sabbat, opsteg der et vældigt Raab om Sejr over Dyret og dets Billede.