Min Opmærksomhed blev atter henledet paa Jorden. De ugudelkige var bleven ødelagfte, og deres døde Kroppe laa ud over Marken. Guds Fredes syv sidste Plager havde hjemsøgt Jordens Indbyggere, og i svare Smerter tyggede de sine Tunger og forbandede Gud. De falske Hyrder havde især været Gjenstand for Jehovas Vrede. Deres Øjne blev fortærede paa Stedet, og deres Tunger fortæredes i deres Mund, medens de stod paa sine Fødder. Efter at Herren ved sin Røst havde befriet de hellige, begyndte den ugudelige Skare i sit Raseri at kjæmpe mod hverandre indbyrdes. Jorden syntes at være oversvømmet af Blod, og de døde Kroppe blev liggende fra den ene Ende deraf til den anden. Jorden saa ud som en øde Ørken. Stæder og Byer, der blev rystede af Jordskælvet, laa i Grushobe. Bjergene var flyttede fra sin Plads og efterlod store Huler. Ujævne Klippestykker, der var bleven udkastede fra Søen eller revne ud af Jorden, laa spredte omkring paa Overfladen. Store Træer var bleven oprykkede med Roden og laa spredte omkring paa Landet. Dette skal være Satan og hans onde Engles Opholdssted i et Tusinde Aar. Han skal blive indskrænket til denne Jord og vandre frem og tilbage paa dens ujævne Overflade og se Følgerne af sit Oprør mod Guds Lov. I et Tusinde Aar kan han nyde Frugterne af den Forbandelse, han har foraarsaget. Han vil ikke kunne gaa til andre Kloder for at friste og plage dem, der ikke er faldne. Satan lider overmaade meget i denne Tid. Han har stedse øvet sit onde Værk, siden han faldt. Men da skal hans Magt fratages ham, og han overlades til sig selv for at overveje den Gjerning, han har øvet, siden han faldt, og at skue fremad med Frygt og Bæven til den skrækkelige Fremtid, da han maa lide for alt det onde, han har gjort, og straffes for alle de Synder, han har forledet andre til at begaa.