Da forlod Jesus Staden tilligemed hele Engleskaren og alle de forløste hellige. Englen omringede sin Anfører og ledsagede ham paa hans Vej, og de forløste hellige fulgte efter. Da fremkaldte Jesus i al sin frygtelige Majestæt de henslumrede ugudelige; og de opstod med de samme svage, frygtelige Legemer, som da de for ned i Graven. Hvilket Skue! I den første Opstandelse kom alle frem i uforkrænkelig Ynde og Skjønhed; Men i den anden er Forbandelsens Tegn synlige paa enhver. Jordens Konger og de store Mænd og de usle og lave, de lærde og ulærde, kommer frem tilsammen. Alle beskuer Menneskenes Søn; og de selvsamme Mænd, som foragtede og forhaanede ham, som satte Tornekronen paa hans hellige Hoved og slog ham med Røret, ser ham nu i al hans kongelige Majestæt. De, der spyttede paa ham i Prøvens Stund, vender sig nu bort fra hans gjennemtrængende Blik og fra hans Aasyns Herlighed. De, som drev Naglerne gjennem hans Hænder og Fødder, ser nu paa Mærkerne efter hans Korsfæstelse. De, som stak Spydet i hans Side, skuer nu Mærkerne efter deres Grusomhed paa hans Legeme. Og de ved, at han er den selvsamme, som de korsfæstede og forhaanede, medens hans vaandede sig i sin Dødsangst. Og da opstiger der et langt Angstens Skrig, idet de søger at skjule sig for ham, der er Kongers Konge og Herrers Herre.