Jeg begærede døden som en befrielse fra de ansvar, der trængte sig ind på mig. Den søde fred, jeg så længe havde nydt, forlod mig, og fortvivlelse fyldte atter min sjæl. Mine bønner syntes at være forgæves, og min tro var forsvunden. Enden det var trøst, irettesættelse eller opmuntring, gjorde det lige lidt virkning på mig, thi det syntes, som om ingen kunne forstå min tilstand uden Gud, og han havde forladt mig. Brødrene i Portland var uvidenden om, hvad der var årsag til denne min forsagthed; men de vidste, at mit sind af en eller anden grund var bleven nedbøjet, og de følte, at dette var syndigt, efter at Gud så nådig havde åbenbaret sig for mig.