Mit helbred var så dårlig, at jeg bestandig led smerte, og tilsyneladende havde jeg kun en kort tid at leve i. Jeg var bare sytten år gammel, liden og svag, uvant til selskab og af naturen så undselig og tilbageholden, at det var pinligt for mig at møde fremmede: Jeg bad ivrigt i flere dage, ofte til sent hen på natten, at denne byrde måtte blive taget af mig og lagt på en anden, som var bedre istand til at bære den, Men det lys, jeg hafde erholdt angående pligten, blev ikke borttaget, og Engelens ord lød bestandig i min øren: "Forkynd for andre, hvad jeg har åbenbaret for dig."