Min hals og mine lunger havde været så angrebne, at jeg havde fanskeligt ved at tale, og min stemme var lav og hæs. Ved denne anledning, da jeg stod op i forsamlingen, begyndte jeg at tale i en hviskende tone. Jeg talede på denne måde i omtrent fem minutter; da forsvandt ømheden og ordet i min hals og mine lunger; men stemme blev klar og stærk, og jeg talte uden besvær og med frimodighed i henved to timer. Da jeg var færdig, blev min stemme svag igen som til førhen og forblev således, indtil jeg atter stod frem for at tale til folket; men da velsignede Herren mig igen på samme mærkværdige måde som første gang. Jeg følte mig nu forvisset om, at jeg udrettede Guds vilje, og jeg så tydelige frugter af min virksomhed.