Jeg frygtede for, at jeg for evigt skulle gå glip af Guds velbelag. Jeg tændte på det lys, hvorved jeg før var bleven så velsignet, og det syntes dobbelt dyrebart sammenlignet med det mørke, som nu omgav mig. Det blev holdt forsamlinger i min Faders hus; men jeg var i en så modfalden sindsstemning, at jeg ikke kom med til dem i længere tid. Min byrde blev tungere og tungere, indtil min sjælekval syntes mere, end jeg kunne udholde.