En af disse sværmere forsøgte at få mine venner og slægtninge til at virke imod mig og var også tildels heldig heri. Han udbredte falske rygter om mig for at retfærdiggøre sig selv, fordi jeg havde berettert, hvad Herren havde vist mig angående hans ukristelige vandel. Jeg syntes at skulle friste en hård skæbne. Modlished trængte sig ind på mig; og tilstanden blandt Guds folk fyldte mig med så megen ængstelse, at jeg kunde leve; men brødrene og søsterne, som havde medfølelse med mig i mine lidelser, forsamlede sig for at bede for mig. Jeg mærkede snart, at inderlige, alvorlige bønner blev opsendte for mig; og bønhørelsen kom. Den starke fjendes magt blev brudt, jeg blev frigjort fra min tunge byrde, og straks havde jeg et syn. I dette syn så jeg, at dersom jeg følte, at menneskelig indflydelse hindrede mit vidnesbyrd, behøvede jeg kun at bede til Gud, og han ville sende en Engel til at stå mig vi. Før havde jeg én Engel, som stadig ledsagede mig, men når det var nødvendigt, ville Gud sende endnu en anden for at give mig styrke til at overvinde enhver jordisk indflydelse.