På vor vandring traf vi en anden Skare, som også beskuede stedets herlighed og pragt. Jeg mærkede, at deres klæder var hvide katede med rødt, og deres Kroner var funklende. Da vi hilste på dem spurgte jeg Jesus, hvem de var. Han sagde, at det var martyrer, som havde skare små; og små; også de de havde en rød kant på deres klæder. Sions Bjerg var lige foran os. På bjerget var der et herligt tempel og i omegnen syv andre bjerge, bevoksede med roser og liljer. Og jeg så de små klatre eller, om de ønskede, bruge sine små vinger og efter behag flyve op til bjergenes toppe og plukke de evige, uvisnelige blomster. Omkring templet var stedet prydet med alle slags træer: Buksbomtræet, Furutræet, Oljetræet, Myrtetræet, Granatæbletræet samt Figentræet bugnende under sin vægt af modne Figen; dette gjorde stedet over al nåde herligt. Og da vi stod i begreb med at gå ind i Timplet, hævede Jesus sin blide røst og sagde: Kin de 144,000 kan gå ind heer; og vi råbte: Halleluja!