I denne sindstilstand befandt jeg mig i tre uger, uden at en eneste lysstråle gennemtrængte de tykke, mørke skyer omkring mig. Jeg fik da to drømme, der bragte mig en svag stråle af lys og håb. Nu åbnede jeg mit hjerte for min gudfrygtige moder. Hun sagde til mig, at jeg ikke var fortabt, og rådede mig til at opsøge og tale med br. Stockman, som dengang prædikede for adventfolket i Portland. Jeg nærede stor tillid til ham, da han var en gudhengiven og afholdt Kristi tjener. Hans ord greb mig og bragte mig håb. Jeg gik hjem og søgte atter Herren og lovede, at jeg ville gøre og lide hvad som helst, når jeg blot kunne nyde Jesu velbehag. Den samme pligt trådte på ny frem for mig. |