Medens Satan samlede sine hære, opholdt de hellige sig i staden, hvor de betragtede skønheden og herligheden i Guds paradis. Jesus gik i spidsen og ledede dem. Pludselig var den elskelige Frelser blevet borte for os, men snart hørte vi hans elskelige stemme sige: "Kom hid, I min Faders velsignede, og arv det rige, som jer er beredt fra verdens grundlæggelse." Vi samledes omkring Jesus, og netop idet han lukkede stadens porte, blev forbandelsen udtalt over de ugudelige. Portene blev lukket. De hellige brugte da deres vinger og steg op på toppen af stadens mur. Jesus var også hos dem; hans krone så herlig og strålende ud. Det var krone inden i krone, i alt syv. De helliges kroner var af det reneste guld, besatte med stjerner. Deres ansigter lyste af herlighed, for de havde Jesu udtrykte billede; og da de hævede sig op og tilsammen bevægede sig hen til stadens top, var det for mig et henrivende skue.