Derefter blev jeg henvist til himlens herlighed og til den skat, som er henlagt for de trofaste. Alting var yndigt og herligt. Englene sang en yndig sang, hvorefter de ophørte med at synge og tog deres strålende kroner af deres hoveder og lagde dem ved den elskelige Jesu fødder og råbte med melodisk stemme: "Ære, halleluja!" Jeg forenede mig med dem i deres lovsang og hyldest til lammet, og hver gang jeg åbnede min mund for at prise ham, havde jeg en ubeskrivelig fornemmelse af den herlighed, der omgav mig. Det var en over al måde stor og evig vægt af herlighed, engelen sagde: "Den lille levning, som elsker Gud og holder hans bud og er tro indtil enden, skal nyde denne herlighed og altid være for Jesu åsyn og synge sammen med de hellige engle."