Sand tro griber og tilegner sig den lovede velsignelse, endnu før den erfares og føles. Vi må i tro lade vore bønner trænge inden for det andet forhæng og lade vor tro gribe fat på den forjættede velsignelse og tilegne os den som vor; og så bør vi tro, at vi får velsignelsen, fordi vor tro har, grebet den, og ifølge Guds ord tilhører den os. "Alt, hvad I beder om og begærer, tro, at I har fået det, så skal det ske jer." Dette er tro, nøgtern tro, som er vis på, at vi får velsignelsen, endnu før vi erfarer den. Når man levende fatter den lovede velsignelse og glæder sig ved den, opsluges troen. Men mange mener, at de har megen tro, når de får meget af Helligånden, og at de ikke kan have tro, medmindre de føler Åndens kraft. Sådanne forveksler tro med den velsignelse, som troen bringer. Tiden til at øve tro er netop, når vi føler os blottet for Guds Ånd. Når tykke, mørke skyer synes at hvile over sindet, er det tiden til at lade den levende tro gennemtrænge mørket og sprede skyerne. Sand tro hviler på de løfter, Guds ord indeholder, og kun de, der adlyder dette ord, kan tilegne sig dets herlige Løfter. "Dersom I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, da bed om hvad som helst I vil, og det skal blive jer til del." Joh. 15,7. "Hvad vi end beder om, det får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, som er velbehageligt for ham." 1Joh. 3,22.